Gå til hovedindhold

En ulykke rammer hele familien

Når vi taler om børn som pårørende til voksne, der har været ude for en ulykke eller er blevet alvorligt syge, er de en meget overset gruppe, der ofte ikke gør opmærksom på sig selv.

De senere år er der kommet mere fokus på, at en ulykke eller sygdom også rammer de pårørende. Når der er fokus på de pårørende, er det dog sjældent på børn eller unge i familien, som ofte er ret usynlige både i sundhedsvæsnet og i kommunerne. I denne artikel fortæller psykolog Tina Rathje, fra Det Nationale Sorgcenter, hvordan vi bedst hjælper børn gennem en ulykke i familien.

”Hvis vi spørger de her børn, hvordan de har det, siger de ofte, at de har det fint. De tilsidesætter ofte egne behov og har svært ved at mærke, hvordan de har det,” fortæller Tina Rathje.

Hun understreger, at alle børn, unge og familier er unikke, og at reaktionerne er vidt forskellige. Heldigvis klarer langt de fleste børn og unge sig fint trods en ulykke i nærmeste familie, men det er uden tvivl en kæmpe belastning, når mor eller far rammes af en ulykke eller bliver syg.

”Vi ved, at hvis vi sammenligner med børn og unge i familier uden ulykke eller sygdom, trives de her børn generelt dårligere end børn og unge, der har raske forældre. De kæmper blandt andet med dårligere søvn, lavere selvværd og nedsat koncentration,” fortæller Tina Rathje.

Den trygge havn bliver utryg

Det er voldsomt, når lynet slår ned fra den ene dag til den anden. Pludselig flytter der en alvor ind i livet, og alt forandres fra den ene dag til den anden. Ud over, at selve ulykken er en voldsom oplevelse, følger der ofte en lang række hændelser med ulykken, som gør, at børn oplever, at verden bliver mere utryg og uforudsigelig.

”De her børn får en ny erfaring med, at lige om lidt kan der ske noget slemt med nogen i min familie. Det er en forandring i forhold til deres verdensbillede - de ved aldrig, hvornår ulykkerne rammer. Fremtiden bliver også usikker, for når det her kan ske, hvad kan så ellers ske?” siger Tina Rathje.

Hvis vi skal forstå, hvad alvorlig sygdom eller ulykke gør ved børn som pårørende, må vi forstå børns tilknytning til og afhængighed af deres forældre. Vi er som mennesker programmeret til tilknytning – og børn søger deres nærmeste omsorgspersoner.

”Forældre er den sikre base. Børn kan søge ud i verden, lære nyt og på et tidspunkt løsrive sig. Når noget bliver svært, kan de søge tilbage til den sikre base. Det er tydeligt hos små børn, men det gælder også for teenagere og unge. De søger tilbage til den sikre havn, når noget er svært.”

Når der sker en ulykke, har børn og unge mere end nogensinde brug for den trygge havn, hvor de kan søge trøst og få hjælp til at forstå deres egne følelser.

"Når netop den havn ændres og rystes, og måske forsvinder for en stund, fordi den ene eller begge forældre er i krise, så er der risiko for, at børnene ikke føler sig trygge i deres base. Nogle af dem trækker sig og vil ikke belaste forældrene med bekymringer og spørgsmål,” forklarer psykologen.

Hun understreger, at det er en kæmpe udfordring både som ramt og som rask at være der for børnene, når man selv er krise, og at alle uden tvivl gør deres bedste.

”De fleste er da også i stand til i nogen grad fortsat at bevare forældrefunktionen og være der for børnene, selvom de selv er i krise. De tilfælde, hvor det kan være rigtig svært, er hvis en forælder er ramt kognitivt eller på personlighed og har forandret sig så meget, at børnene har svært ved at søge tryghed hos dem,” siger Tina Rathje.

Almindelige sorg- og krisereaktioner

Små børn forstår ikke sygdom, der ikke kan ses og de reagerer ofte med separationsangst, og de kan gå lidt tilbage i udvikling. De kan ikke udtrykke deres følelser, og de er meget konkret tænkende. Små børn tror ofte, det er deres skyld, at mor eller far er blevet syg.

Skolebørn forstår mere. De forstår sygdom og død, og de får ofte mere ondt i maven eller hovedet. Selvom de forstår, kan de hurtigt misforstå, så det er vigtigt løbende at tjekke op på, hvad de har forstået. Børn i denne alder er ofte bange for at miste.

Teenagere forstår som voksne, men de er ofte meget private og deler ikke tanker og følelse. De er meget optaget af, hvad andre tænker om dem –og tager ofte en facade på. Teenagere vil ofte tumle med hvorfor dette lige skulle ramme mig og vores familie.

Unge i 20’erne har det ofte også svært. Selvom de er voksne, har de stadig brug for deres mor og far. De påtager sig ofte et stort ansvar for den ramte, den raske forælder og søskende. De kan have svært ved at finde en balance mellem eget liv og familiens behov, og sætter ofte deres planer på standby.

Børn sørger, selvom de ikke har mistet

En forælder kan være så forandret efter en ulykke, at barnet næsten føler det som om, det har mistet. Sorg er ikke kun knyttet til dødsfald, men kan også opstå, når alvorlig sygdom eller truslen om tab rammer, og hverdagen og relationen forandres.

”Vi kan godt opleve en sorg over det, vi ikke længere kan eller kommer til. Børn savner den mor eller far, de havde før ulykken eller sygdommen. Det er en enorm ensom sorg, som de ofte holder skjult, fordi det føles forbudt at tale om, at de savner den gamle forælder. De føler, de har mistet en person, selvom vedkommende stadig lever. For nogle børn kan der være sorg over et tab af både den syge og den raske forælder, ikke fordi de er døde, men fordi barnet har mistet opmærksomhed og nærvær fra begge forældre,” forklarer Tina Rathje.

I det hele taget siger børn sjældent højt, hvordan de har det, fordi de gerne vil passe på deres forældre og ikke vil skabe bekymring eller gøre forældrene ked af det. Forældre tror derfor ofte, at deres børn har det bedre, end de i virkeligheden har det.

”Både små og store børn kan have brug for hjælp, og de søger den ikke selv, så det kræver, at der er nogle voksne, der ser dem og hjælper dem med at få den rette hjælp,” siger Tina Rathje.

Psykolog, Tina Rathje, holdt i efteråret 2022 webinar for UlykkesPatientForeningen om børn og unge som pårørende.

Børn reagerer forskelligt

Det er meget individuelt, hvordan børn reagerer, og to søskende kan reagere vidt forskelligt på samme situation. Nogle børn vender deres reaktioner indad, og bliver fx mere triste og bekymrede. Andre børn reagerer ved at vende det udad og bliver mere aggressive og får en kortere lunte. Nogle børn søger hjem og vil gerne være tæt på forældrene og bliver måske overinvolverede, påtager sig meget ansvar og vil gerne passe hjemmet. Andre søger væk fra den ramte forælder, tager afstand fra det situationen derhjemme, og de vil hverken høre eller snakke om det, der foregår.

”Nogle børn reagerer umiddelbart ikke, men man skal huske, at en ”ikke-reaktion” også er en reaktion, og uanset hvilken reaktion børnene har, er det vigtigt at møde dem med omsorg, nysgerrighed, anerkendelse og forståelse,” siger Tina Rathje.

Børn vil ofte benytte sig af forskellige strategier for at håndtere den svære situation.

”Nogle vil lave en skarp opdeling mellem det sociale og det private, og de vil agere forskelligt i de to verdener. Ofte fortæller de ikke om, at de har en syg forælder, og de inviterer ikke venner med hjem. På den måde opnår de en vis kontrol med, hvornår de bliver konfronteret med sygdommen,” fortæller Tina Rathje.

En anden strategi kan være at skabe et frirum for deres bekymringer og for sygdommen, hvor de kan glemme alt om det. Det kan for eksempel være en fritidsaktivitet, der er frirummet. Nogle børn bruger strategien ’det går fint.’ De vil ikke være ham/hende med den syge forælder, og de vil ikke have, at nogen har ondt af dem. Derfor er deres svar, når nogen spørger ’det går fint’.

Når man skal vurdere, hvorvidt man skal søge hjælp til sit barn, anbefaler Tina Rathje, at man kigger på, hvordan barnet generelt trives i hverdagen, og om dets reaktioner spænder ben for et godt barndoms- og ungdomsliv. Gør det det, kan det være en god idé at søge hjælp.

Hvordan kan vi støtte vores børn?

Tal med barnet, men vær opmærksom på timing. Det er ikke sikkert barnet er klar, selvom tidspunktet passer dig godt

Vær insisterende og bliv ved med at spørge. Vis du er der, og at du er klar til at lytte og rumme følelser

Hjælp børnene med at forstå deres reaktioner, tanker og følelser

Hjælp børnene med at finde en god balance mellem at fortsætte et normalt barndoms- og ungdomsliv og samtidig være sammen med den ramte

Hjælp med at finde frirum, hvor barnet ikke skal forholde sig til ulykke eller sygdom

For nogle børn kan det være rart at møde andre børn i samme situation

Hvad har børn behov for?

Det er ikke altid, at børn ved, hvad der fylder for dem, så det er vigtigt at interessere sig for det.

”Åbne spørgsmål kan være gode, men pas på med at stille 1000 spørgsmål og sæt i stedet ord på, hvad du har lagt mærke til. Det kan være ’jeg har lagt mærke til, at du kommer hjem lige efter skole og ikke har leget med så mange den seneste tid. Gad vide om det handler om, at jeg er blevet syg og du gerne vil være tæt på mig?’”, anbefaler Tina Rathje.

Hun anbefaler desuden, at vi løbende informerer vores børn, og at vi har en åben og ærlig kommunikation med dem.

”Jo bedre vi er til at sætte ord på, hvad der er sket, hvad der sker lige nu og hvad der kommer til at ske, jo bedre, ellers er risikoen, at de selv drager konklusioner, der giver dem bekymring og tvivl. Samtidig kan de sagtens fornemme, hvis vi holder på sandheden eller pynter på den, og så mister de tilliden til os. Det er derfor vigtigt at være åben og ærlig, men selvfølgelig på en aldersvarende måde.”

Tina Rathje oplever, at de fleste siger, at de er meget åbne og ærlige og at deres børn bare kan komme og spørge om alt.

”Det gør børnene bare ikke. Mange forældre er gode til at fortælle om det praktiske og det faktuelle, mens det er sværere at tale om det følelsesmæssige som bekymringer, fremtiden, frygt, savn, behov, og dårlig samvittighed. Der er det vigtigt, at vi som de voksne skaber et rum, hvor man også kan tale om de svære følelser,” siger Tina Rathje.

Her kan I søge hjælp

0-27 år

  • sorgcenter.dk tilbyder gratis psykologhjælp til børn og unge
  • Pårørendevejviseren har en oversigt over tilbud og støtte til børn og unge
  • Det er også muligt at få henvisning til en psykolog via egen læge
  • Der findes også regionale tilbud, fx børnebuddies 

13-19 år

  • erduokay.dk er et særligt tilbud til unge, hvor de kan få støtte og hjælp

Indholdet i denne artikel er udarbejdet på baggrund af webinaret Sygdom rammer hele familien – børn og unge som pårørende med psykolog Tina Rathje fra Det Nationale Sorgcenter d. 28. september 2022.