HandicapBilistCentret søger fysioterapeut/ergoterapeut

HandicapBilistCentret søger en fysioterapeut eller ergoterapeut med interesse for at arbejde med kørekort og biler til personer med et handicap. Vi tilbyder et meningsfyldt, selvstændigt og udfordrende job i et engageret miljø.

Tiltrædelse er den 1. maj 2019 med arbejdssted i Rødovre. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt.

Hvem er HandicapBilistCentret?

Patientforeningerne PolioForeningen og UlykkesPatientForeningen driver HandicapBilistCentret, som har en afdeling i Rødovre med 6 ansatte og en mindre på MarselisborgCentret i Aarhus med 4 ansatte. Begge afdelinger har en rådgivningsfunktion med fysioterapeuter og en køreskole med fast tilknyttede kørelærere.

Afdelingerne er specialiseret i at varetage alle typer opgaver i tilknytning til, at personer med et handicap søger støtte til bil og kørekort. Der er et tæt indbyrdes samarbejde faggrupperne i mellem og på tværs af afdelingerne, og derudover samarbejdes der med bl.a. bilopbyggere, bilforhandlere, prøvesagkyndige og kommuner.

Vi løser hovedsageligt opgaver for kommuner, men har også mange private kunder, særligt vedrørende test omkring kørekortet.

Dine hovedopgaver

  • Teste og finde frem til, hvordan en bil skal indrettes til en person med et handicap
  • Teste og vurdere kørefærdigheder i trafik
  • Vælge billigst egnede bil og hjælpemidler til bil
  • Foretage gangtest
  • Foretage forberedende sagsbehandling

Dine kvalifikationer

  • Du er uddannet fysio- eller ergoterapeut og har mod på at specialisere dig på et højt fagligt niveau
  • Du har kørekort
  • Du har erfaring med at foretage sagsbehandling af afsøgninger om støtte til bil eller andre hjælpemidler og gerne erfaring fra arbejde med behandling og genoptræning
  • Du har gode samarbejdsevner og lyst til tværfagligt samarbejde
  • Du er struktureret og kan håndtere flere forskellige opgavetyper på en gang
  • Du trives med opgaver, som kræver selvstændige beslutninger
  • Du har fokus på kvalitet

Kontakt

Du kan få flere oplysninger om stillingen ved henvendelse til afdelingschef Britt Jars, tlf.  36 73 90 30.

Sådan søger du stillingen

Ansøgningen skal være HandicapBilistCentret i hænde senest mandag den 4. marts 2019 kl. 10.00.

Vi forventer, at holde ansættelsessamtaler den 19. og 20. marts 2019.

Du bedes uploade din ansøgning, CV samt andre relevante dokumenter på linket nedenfor:

Ansøg stillingen