Kørekort ved ADHD og ADD

ADHD og ADD er ingen hindring for at få et kørekort. Læs mere om, hvordan du kan få et kørekort hos os.

Med ADHD eller ADD kan du have brug for at tage kørekort i en køreskole, som kender til dine problemstillinger og kan tilbyde undervisning, der tilgodeser dine behov.

I HandicapBilistCentret er vi vant til at undervise personer med særlige behov og til at tilpasse køreundervisningen til den enkelte.

I Rødovre kan du deltage på Specialkøreskolens almindelige hold. I Aarhus henvises du videre til teorihold hos vores tilknyttede kørelærere.

Køreundervisning

Vi tilpasser køreundervisningen til dig. Vi kan, hvis du ønsker det tilrettelægge køretimerne, så du kun kører 45 minutter af gangen eller indlægge en pause, hvis du kører dobbelte køretimer.

Teoriundervisning

  • Afvekslende og lærestyret teoriundervisning
  • Tilrettelægges og tilpasses den enkelte deltager på holdet
  • Foregår på små hold med 7-10 personer
  • Foregår i store lyse lokaler med plads til at gå lidt rundt
  • 10 gange med 4 lektioner á 45 minutter pr. gang og med indlagte pauser efter behov
  • Mulighed for at repetere al undervisningen hjemme. Dette fritager dig dog ikke fra at møde til undervisningen på teoriholdet
  • Ubegrænset deltagelse på efterfølgende hold
  • Mulighed for at tilkøbe enetimer i teori ved behov

Obligatorisk forløb

For at opnå kørekort kræver det, at du følger nedenstående kurser samt undervisning og består prøverne:

Andre oplysninger

Vi sender gerne en sms-påmindelse om, at du skal til køre- eller teoriundervisning.

I forhold til erhvervelse af kørekort er hverken diagnoserne ADHD og ADD eller medicinsk behandling af disse en hindring.

Pris

Ved køreundervisning i Rødovre i HandicapBilistCentrets skolevogn med manuelt gear, uden specialindretning, ydes der en rabat på 125 kr. pr. køretime, som fratrækkes den normale pris på en køretime.

Denne rabat kan dog ikke kombineres med køreskolens øvrige rabatter. Undervisningen på glatbane bliver ligeledes billigere, da den kan foregå i en af glatbanes egne biler.

Se priser