Bakke-bule kursus

Bliv mester i at manøvrere en minibus på HandicapBilistCentrets Bakke-bule kursus.

Er du bekymret for din minibus, som du selv eller andre skal køre? Eller er du som handicaphjælper eller pårørende utryg ved at køre en minibus? - så er vores kursus i at køre en stor minibus måske noget for dig.

Kursusindhold

Hvordan er bilens dimensioner, hvad er vigtigt inden kørsel, hvordan undgås buler, hvordan bliver kørslen behagelig, og hvem har ansvaret for bilens bremser, styretøj, lygter og dæk?

HandicapBilistCentret har udviklet et kursus, hvor følgende afprøves efter behov:

  • Blinde vinkler og korrekt indstilling af spejle
  • Afstandsbedømmelse, bredde/længde/højde på bilen
  • Bakkemanøvrer
  • Parkering
  • Kørsel om hjørner

Derudover er der mulighed for at få vejleding om følgende:

  • Økonomikørsel
  • Handicapvenlig kørsel
  • Gennemgang af fører-/ejeransvar
  • Sidevind
  • Gode råd ved sneglat føre
  • Rådgivning om automatgear

Hvor foregår det?

I Rødovre (København) kan undervisningen foregå enten i den bil, der skal køres af dig eller din hjælper, eller i HandicapBilistCentrets minibus.

I Aarhus vil undervisningen altid skulle foregå i din/hjælperbilen.

OBS! Foregår undervisningen i hjælperbilen, skal ejeren acceptere, at bilen benyttes til kurset, og der skal være et passagersæde foran i højre side.

Hvad koster det?

Kurset varer 2 timer inklusiv en kort pause efter behov, og tid til på- og afmontering af ekstra spejle. Kurset koster 1.100 kr., som betales ved tilmeldingen.

Undervisningen varetages af HandicapBilistCentrets kørelærere, og der er plads til én deltager pr. kursus. Kurset afholdes efter individuel aftale med sekretær Sussie Jørgensen. Hun kan kontaktes på 36 73 90 80.

Undervisningen kan foregå lokalt mod betaling af kørelærernes transporttid.