Webinar om køreskortskrav til personer med funktionsnedsættelse

Bliv klogere på kørekortskrav til personer med en funktionsnedsættelse, når fysioterapeut Karl Johan Karlsen fra HandicapBilistCentret bl.a. gennemgår proceduren i forbindelse med kørekortskrav.

HandicapBilistCentret er specialister i at hjælpe mennesker med et handicap til at køre bil. Karl Johan Karlsen vil i webinaret give dig kendskab til dine muligheder for at køre bil, når du har en fysisk og/eller kognitiv funktionsnedsættelse.

Undervejs i webinaret vil Karl Johan Karlsen bl.a. komme ind på:

  • Udfordringer ift. bilkørsel, når du har en funktionsnedsættelse
  • Eksempler på specialindretning af bil
  • Regler og krav fra Politi
  • Sagsgang og afgørelse i forbindelse med vejledede helbredsmæssig kørekort
  • Mulighed for test hos HandicapBilistCentret

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til Karl Johan til sidst i webinaret.

Webinaret henvender sig både til personer med en medfødt fysisk/kognitiv funktionsnedsættelse, personer med erhvervet fysisk/kognitiv funktionsnedsættelse samt pårørende. Alle interesserede er velkomne til at deltage.

Praktisk information

Webinaret foregår på Zoom. Der er begrænset antal pladser, så skynd dig at tilmelde dig. Det er gratis for alle.

Vi optager webinaret, så alle, der har tilmeldt sig, har mulighed for at se eller gense webinaret i 14 dage efter afholdelsen. 

Få hjælp på IT-linjen

Hvis du oplever tekniske problemer med Zoom, kan du finde svar på de oftest stillede spørgsmål i forbindelse med webinarer her.

Du kan også få hjælp til, hvordan du deltager i et Zoom webinar på foreningens IT-linje. IT-linjen har åben hver tirsdag og torsdag fra kl. 10.00-12.00. Ring på tlf.: 36 73 20 03.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte medlemsservice på 36 73 90 95 eller medlem@ulykkespatient.dk.