Gå til hovedindhold

Førstehjælpskursus

Tager du kørekort for første gang, skal du også gennemføre et førstehjælpskursus.

En person udfører et førstehjælpskursus.

Alle, der ønsker at tage kørekort for første gang, skal gennemgå et førstehjælpskursus.

For førstehjælpskurset gælder:

• Kun det færdselsrelaterede førstehjælpskursus er gyldigt
• Kurset skal afholdes af en instruktør, som er autoriseret af Dansk Førstehjælpsråd
• Førstehjælpskurset har en varighed på syv timer
• Beviset på, at du har gennemført kurset, skal vedlægges ansøgningen om kørekort
• Når du ansøger om kørekort hos Borgerservice, må dit førstehjælpsbevis max. være et år gammelt

Har du et handicap, skal du deltage i det omfang, du magter - i nogle tilfælde eventuelt kun se på.

Det er væsentligt, at du gennemfører dette kursus hurtigst muligt, så det ikke bliver en hindring for, at du kan meldes til teoriprøve hos politiet.

HandicapBilistCentrets Specialkøreskole er behjælpelig med at tilmelde dig til førstehjælpskurset.