Gå til hovedindhold

Borger uden kørekort: Vurdering af kørefærdigheder og behov for særlig indretning

I HandicapBilistCentret kan vi lave en uddybende rapport med vores vurderinger og anbefalinger af, om en borger besidder de fysiske og mentale forudsætninger for at få kørekort, og om borgeren har behov for særlig indretning i en bil.

En kørelærer og en køreskoleelev sidder i en af HBC's biler.

HandicapBilistCentret kan teste og vurdere, hvorvidt en borger besidder de fysiske og mentale forudsætninger for at få kørekort, og om borgeren har behov for særlig indretning i en bil.

Vores fysioterapeuter og kørelærere har mange års erfaring med at teste og vurdere borgeres køreegnethed og behov for eventuel indretning. Vi har specialiseret måleudstyr samt en række skolevogne, som kan indrettes, så de tilgodeser de fleste funktionsnedsættelser.

Læs mere om bilvalg og indretning her

Testen indeholder en samtale med en af HandicapBilistCentrets fysioterapeuter, måling og vurdering af kræfter og reaktionstider samt kørsel på manøvrebane med en kørelærer og fysioterapeut.

Vi udarbejder en uddybende rapport med vores vurderinger og anbefalinger, som kan indgå i Færdselsstyrelsens eller kommunens sagsbehandling.